Behandlinger
Hundemassage og Kranio Sakral terapi
Hos PoteTrivsel tilbyder jeg hundemassage og Kranio Sakral terapi til hunde i rolige omgivelser i Hvidbjerg på Thyholm. Behandlingerne tilpasses individuelt til den enkelte hund og tager udgangspunkt i hundens behov, trivsel og bevægemønster.

Hundemassage
Hundemassage er en blid og målrettet behandling, hvor der arbejdes med hundens muskler, bindevæv og bevægelighed.
Ved hjælp af massage-, udstræknings- og afspændingsteknikker arbejdes der med muskulaturen med fokus på blandt andet afspænding, smidighed, bevægelighed og restitution.
Hundemassage kan være relevant ved blandt andet muskelspændinger, stivhed, ømhed, ændret bevægelsesmønster, fysisk belastning og nedsat smidighed. Massage kan også anvendes som en del af den almindelige kropslige vedligeholdelse hos familiehunde, aktive hunde og seniorhunde.
Kranio Sakral terapi til hunde
Kranio Sakral terapi er en meget blid manuel terapiform, hvor der arbejdes med lette og rolige teknikker.
Behandlingen har fokus på afspænding, bevægelighed, kropslig balance og hundens generelle velbefindende og foregår på hundens præmisser.
Kranio Sakral terapi kan være relevant for hunde, der virker spændte, urolige eller sensitive, eller som har brug for en særlig nænsom tilgang.
Tegn, du kan være opmærksom på
Ændringer i hundens bevægelse, adfærd eller lyst til aktivitet kan have mange forskellige årsager. Det kan derfor være relevant at reagere, hvis du oplever, at:
- din hund virker stiv eller mindre bevægelig
- den springer mindre villigt op eller ned
- den ændrer humør eller energiniveau
- den bevæger sig anderledes end normalt
- den går på to spor
- den går pasgang
- den ofte vælger at ligge på den samme side
- den reagerer anderledes end normalt ved berøring
- den bliver hurtigere træt end normalt
Hvis din hund pludseligt halter, har tydelige eller uforklarlige smerter, bliver akut dårlig eller viser tegn på sygdom eller skade, bør den vurderes af en dyrlæge.
Når flere behandlinger kan være relevante
Nogle hunde reagerer positivt allerede efter første behandling, mens andre har brug for mere tid til at blive fortrolige med situationen og slappe af under behandlingen.
Derfor kan flere behandlinger i nogle tilfælde være relevante. Det vurderes altid individuelt ud fra den enkelte hund, dens reaktioner og formålet med behandlingen.
Vigtigt at vide
Behandling hos PoteTrivsel erstatter ikke veterinær undersøgelse, diagnosticering eller behandling.
Ved akut sygdom eller skade, tydelige eller uforklarlige smerter eller væsentlige ændringer i hundens almentilstand bør hunden vurderes af en dyrlæge.
Jeg behandler som udgangspunkt ikke hunde med blandt andet:
- feber, infektion eller akut sygdom
- åbne sår i det område, der skal arbejdes med
- brud eller mistanke om brud
- akut opståede skader, som ikke er undersøgt
- alvorlige uforklarlige smerter
- ved drægtighed
- ved kræftsygdom
Ved andre diagnosticerede sygdomme eller skader skal det på forhånd vurderes, om behandlingen er relevant, og om den bør ske i samråd med hundens dyrlæge.
Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte mig inden booking.
